torsdag den 27. marts 2014

VHF hjemmeopgave 2014


Kort beskrivelse:
I installationen skal øen vise den uberørte og frodige natur. Glasset står for den følelse, som jeg tror ville få ved at være strandet på en øde ø. Klaustrofobisk! Samtidig kan man se gennem glasset, som at se ud på det store hav og den verden som man ikke kan nå ud til.
Papirlapperne som hænger ned fra øen og spejlet som skal afspejle de menneskelige kompetencer og mentaliteter - som jeg er ret sikker på ville fremkomme af at være overladt til sit eget selvskab. På en måde en kvalitet!
I låget finder man, hvad jeg ville have med på en øde ø. En flaske til at sende en flaskepost, en pen og en notesbog.










Længere beskrivelse:
Min løsning på opgaven går ud på formidling af de første tanker der slog mig. Den omfatter den ideelle øde ø samt de ting der ville afspejle mig og generelt menneskets natur som strandet på en øde ø.

De tre dele:
Jeg har valgt at dele opgave op i tre dele: Øen, Mennesket, og Ageren (hvad ville være brug bart at have med)

Øen:
Salte bølger skvulper ind på den aflejrede brænding med de skinnende sten. Øen ligger  ødet og uberørt af det materialistiske greb mennesket har på den omkring liggende verden.
Øens rige fauna stråler af liv mens stærke naturressourcer breder sig uden skæbne som forarbejdede naturalier. 

Mennesket:
At være strandet på en øde ø betyder ingen kontakt med omverden og ingen civilisation. For at overleve under så primitive og barske forhold handler det om at kunne tilpasse sig, og for at kunne tilpasse sig må man komme igennem den første desperation som ensomhed og angst for det fremmede, kan give. Man må overgive sig til sine instinkter til overlevelse, bruge det omgivelserne tilbyder (a la Robinson Crusoe).
Jeg har været optaget især af den mentale proces, som jeg forestiller mig man som menneske gennemgår, hvis man er strandet på en øde ø, først og fremmest den klaustrofobiske ø-kuller dernæst følelsen af ikke at kunne rumme verdens størrelse. at have hele verden foran sig uden at kunne række ud efter den.

Opnår man den dybeste selvindsigt uden anden indblanding? Hvad er vi mennesker uden hinanden? Hvad er jeg i mig selv? Lærer jeg mig selv bedre at kende alene?
Begreber der har strejfet mine tanker: eksistens, identitet, udvikling, osv.

Agéren:
Hvad ville man bestræbe sig på? højst sandsynligt på at komme hjem og selvfølgelig overlevelse. 
Hvad kan man gøre uden teknologi og hvordan får man kontakt til et andet menneske uden mobil, socialemedier eller et posthus?
Når man bliver spurgt om hvilke tre ting man vil have med sig på en øde, er svaret alt tid noget urealistisk som; en mobiltelefon, et fjernsyn eller et supermarked som i forvejen overskrider de tre ting.

Det kunne være logisk at tænke slidstærke sko, en spejder håndbog og en kniv, men spørgmålet er om dette ville være realistisk i forhold til at blivet redet.

Selvom det lyder som en kliché så ville jeg tage en notesbog, en pen og en flaske med prop, da jeg finder disse ting karakteriserende og brugebare i situtationen, samt ville notesbogen og pennen også være noget personligt da bogen jo både kan bruges som dagbog og til at tegne og skitsere i.


Billeder fra processen


















Skitser // Idémylder









onsdag den 26. marts 2014

Om mig

Jeg er en 18 årig pige fra København K, og har heste på den nordligeste del af Sjælland. Jeg elsker at rejse og opleve nye og spændende ting og sager. Jeg har bl.a. boet et år i Brasilien, hvor jeg lærte at tale portugisisk fra bunden.


Sang og musik er blevet en stor del af mit liv eftersom jeg gik på SAG. Jeg drømmer lidt om også at synge jazz på et tidspunkt.

Jeg er udadvendt og den sociale del på en arbejdsplads eller på et uddannelsessted er meget vigtig for mig.

Jeg elsker kunst og kreative beskæftigelser og jeg er klart bedre til at formulere mig gennem visuel kunst end gennem skrift og tale.

 Jeg elsker at udfordre mig selv med nye kreative opgaver og projekter, og føler mig helt tom indeni hvis jeg  har haft en længere periode ude tid til at være kreativ. 

Jeg mener at der ingen grænse er for hvad der kan skabes med hånden, samt kroppen og stemmen.